Bikefit

Formålet med optimal indstilling af cyklen er at øge komforten, ydeevnen, reducere skadesrisikoen og i sidste ende gøre din cykeloplevelse bedre. Målet er altid at finde den position og de løsninger, der passer netop dig! Fordi det er sjældent, at den løsning der passer din nabo, kollega eller klubkammerat, passer dig.

Vi bruger ordet løsning og ikke justering, fordi det langt fra altid er indstillingen på cyklen, der afgør, om du kører stærkt, sidder godt på cyklen og undgår skader og gener – men afgørende er i lige så høj grad, hvordan dit kropslige udgangspunkt er. Bevægelighed, styrke og stabilitet er afgørende og ikke mindst, må vi indse, at vi alle er forskellige; lige fra vores anatomiske skævheder til vores erfaring på cyklen.

I vores optik består det gode bikefit derfor af mere end blot forståelse for vinkler og tal på cyklen. Et dybdegående kendskab til kroppens systemer og personen bag spiller en afgørende rolle for, hvor meget cykelglæde du får efter et bikefit. Og med cykelglæde mener vi power, komfort og skadesforebyggelse.

Vi tager udgangspunkt i din krop! Det er essentielt at have kendskab til biomekanikken, men den er ikke en facitliste for, hvordan du kan og bør sidde. Den er baseret på gennemsnitsberegninger, men vi møder sjældent gennemsnitspersoner, med hel neutral skadeshistorik.

Sådan udfører vi et bikefit

Del 1 | Interview

Inden vi går i gang med cykeljusteringen er det afgørende at kende dig. Interviewet tager udgangspunkt i din historik, erfaring, træningsrytmer, og målsætning. Det gælder her om at sammenholde alle informationer, og kigge efter mønstre, såsom overtræning, gamle skader, styrt, arbejdsrelaterede belastninger.

Vi oplever, at mange gennem længere tid har tillagt sig dårlige vaner, som er afgørende at få brudt med for at få en mere optimal position.

Del 2 | Undersøgelse

Anatomi siger meget om dine forudsætninger for at sidde på cyklen. Derfor gennemgår vi kroppen fra top til tå og undersøger bevægelighed, styrke, asymmetri/skævheder osv. i dybden. Asymmetri og skævheder har vi alle, og det er vigtigt at finde ud af, hvordan det påvirker dig på cyklen. Nogle gange bør man kompensere, men ikke altid. Ofte har kroppen selv gjort det eller gjort det største stykke arbejde – og vores arbejde bliver at hjælpe kroppen det sidste stykke.

Del 3 | Bikefit

Ud fra interview og undersøgelse er hele fundamentet for bikefittet lagt, og vi kan gå i gang med at justere cyklen, så den matcher dig. Vi bruger vinkler og biomekanik som guidelines, men ikke som facitliste. Vi tager alt det videnskabelige fra biomekanikken og kombinerer med din historik og egen fornemmelse, fordi den spiller en central rolle for at opnå en optimal position for power og komfort.

Vi justerer de tre kontaktpunkter i samspil med dig. Din feedback under bikefittet er afgørende for de ændringer vi laver. Ofte kan en ny indstilling føles underlig eller ligefrem forkert, men kroppen skal have tid til at ­­vende sig til det nye setup.

Del 4 | Test

Når bikefittet er på plads, skal den nye position testes i praksis – altså ude på landevejen eller i skoven. Derfor er det vigtigt, at vi er i dialog om, hvordan følelsen ændrer sig efter 5-8 træningsture. Her bør de ting, der føles nye være adapteret, og der må ikke længere være ømhed eller gener forbundet med ændringerne.

Muskulær ømhed er dog forventelig og helt ok, men hvis du oplever lednær ømhed, skal vi være særlig opmærksomme på, at det ikke udvikler sig til overbelastningsskader. Efter 4-8 uger følger vi op ved en afsluttende session, hvis det er nødvendigt for dig.

Bemærk at opfølgningen ikke er inkluderet i prisen ved et Fysioterapeutisk Bikefit. Dette kan tilkøbes for 350 kr.

Fysioterapeutisk Bikefit af Jens Rath (60 min.)

Et effektivt bikefit, hvor du får justeret din position ud fra en fysioterapeutisk screening og de vigtigste parametre for komfort og effektivitet. Velegnet til ryttere, der oplever mindre gener eller ønsker en sikker grundindstilling på cyklen.

Indhold:

  • Fysioterapeutisk screening
  • Analyse af nuværende position
  • Justering af sadel, styr og klamper
  • Fokus på komfort og forebyggelse af problemer
  • Rådgivning om øvelser og styrketræning til at understøtte din position

Målgruppe:
Ryttere på alle niveauer, som ønsker et solidt fundament og en fysioterapeutisk vurdering af deres position.

Pris: 1500 kr
Prisen er eksl. opfølgning. Denne kan tilkøbes ved efterfølgende behov for 350 kr.

Fysioterapeutisk Bikefit Advanced af Thomas Bundgaard (90-120 min)

Et dybdegående bikefit med avanceret fysioterapeutisk tilgang, hvor vi kombinerer test, analyse og målinger for at optimere både performance og komfort. Her er der tid til at arbejde med mere komplekse problematikker, skader eller high-performance optimering.

Indhold:

  • Udvidet fysioterapeutisk screening
  • Avanceret analyse inkl. tryk- og bevægelsesdata
  • Detaljeret justering af sadel, styr, klamper og pedalteknik
  • Rådgivning om træning, styrke og skadesforebyggelse
  • Mulighed for at teste forskellige komponenter (sadel, krankarme osv.)

Målgruppe:
Ryttere med tilbagevendende problemer/skader, eller ambitiøse ryttere der vil optimere helt ned i detaljen for bedre performance.

Pris: 2500 kr.
Prisen er inkl. opfølgning. Aftale om opfølgning skal ske senest 30 dage efter dit bikefit

Fysioterapeutisk Bikefit eller Fysioterapeutisk Bikefit Advanced?

Punkt Fysioterapeutisk Bikefit Fysioterapeutisk Bikefit Advanced
Varighed 60 min. 90–120 min.
Udføres af Jens Holmslykke (fysioterapeut) Thomas Bundgaard (fysioterapeut)
Screening Fysioterapeutisk screening Udvidet fysioterapeutisk screening
Position Analyse og justering af sadel, styr og klamper Detaljeret analyse og optimering inkl. tryk- og bevægelsesdata
Rådgivning Komfort, forebyggelse, øvelser og styrketræning Træning, skadesforebyggelse, øvelser + performance-optimering
Komponenter Standardjustering (sadel, frempinde) Mulighed for test af forskellige komponenter (sadel, pedaler, frempinde osv.)
Målgruppe Ryttere med mindre gener eller som ønsker en sikker grundindstilling Ryttere med skader/problematikker eller ambitiøse ryttere, der vil optimere helt ned i detaljen