Vi skriver 26. Maj og vejret er mildest talt udfordrende. Regnvåde dage er standarden. Heldigvis er vinden strid og temperaturen er lav. Det er egentlig vejr til hjemmetræneren. Men vi besluttede os for at afvikle Velotons fysisk, uanset vejret. Ruten var henlagt til Marselisborgskoven, hvor 5 omgange af vores efterhånden velkendte “Vinter-runde”, udgjorde dagens træning. Vinter-runden er en modbydelig omgang der starter ved indgangen til skoven, fortsætter gennem denne og drejer til højre op mod moesgård museum, hvorefter den fortsætter op ad Ny Moesgårdvej, forbi Søsterhøj og så med ro på tilbage til startområdet ved Lille Marselis. Især opstigningen mod Ny Moesgårdvej er enormt hård og ganske lang.
Dette er finalen og her deles rytterne op.
Vejret lagde virkelig op til regnvejrstøjet. Thomas Bundgaards Jakke er Pas Normal Studios Regnjakke, der endnu ikke er på lager.
Efter sigende er jakken virkelig dog velfungerende og fittet er stort set som deres Stor Away Jacket.
Raphas Pro team Shadow Jacket er også virkelig god til det våde vejr. Den kører vi selv med og er enormt glade for. Fittet er tight, åndbarheden er stor og den er nem at pakke ned.
Mathias Deleuran har brugt sin Shield Jacket fra Pas Normal Studios i lang tid. Den er egentlig designet til vinterkørsel, men kan sagtens fungere i lidt højere temperaturer. Hjelmen er en Sweet Protection, Falconer. Den er blevet mere og mere populær og kan også købes hos os. Helt klart en all-out aerohjelm, men til regnvejr og kulde giver den også varme og det kan være meget tiltrængt.
GO TIME – Marselisborskovens første stykke.
Opkørslen mod Moesgaard Museum
Så snart man rammer svinget til højre begynder det at gøre ondt, hvis farten er høj nok. Og stykket er egentlig ret langt.
Op mod moesgård, skarpt til højre på brostene og så hele vejen op til Ny Moesgårdvej. Ved starten af denne er folk i HELT rødt felt.
Ny Moesgårdvej og bakken mod Søsterhøj
Bakken her er finalen på ruten og er egentlig ikke stejl i sig selv. Problemet er det enkelte at man allerede har ramt nogle ret stejle stykker på de forudgående 1500 meter. Den rutinerede har forsøgt at spare kræfterne og har måske gemt sig lidt. Den uøvede eller knapt så formstærke er prisgivet ved svinget op mod Moesgård museum, af den simple grund at han nu kommer til at køre over evne hvis han vil sidde med gruppen hjem. Det er hårdt at sande at man efter ca 4 km bliver sat, men det er helt normalt. Rådet herfra er, at køre inden for egne grænser. Får går du helt over stregen, så kommer du dig ikke igen.
FÆRDIG SLUT
Det var en brutal omgang. Og da vi stod ved søsterhøj og pustede ud var alle enige om, at det var fedt at vi tog ud, på trods af vejret. Det der med at få det gjort, OGSÅ selvom det regner og blæser. Det er en ting man altid skal have genopfrisket overfor sig selv. For der ER en større mental belønning i sådan en indsats. Ja det slider mere på udstyr, tøj og fysikken, men det giver noget andet på en anden konto. Den konto kunne vi kalde “præstationskontoen”. Det er den du kigger på en gang i mellem og kommer i tanke om, at du godt kan være en hård hund, når det skal være. Dem der var med var i hvertfald hårde hunde og vi er så taknemmelige for selskabet.