Velotons 19.05.2021 var den fjerde variation af vores “Criterium Serie”. Vi har været super glade for formatet, der består af 4-5 omgange på en 5km rute med forskellig hårdhed.
Ruten var denne gang henlagt til Mørke, hvilket betød, nedkørsel, fladbane og BAKKE (nærmere betegnet Vesterskovgårdsvej). I alt ca 75 højdemeter på de 5 kilometer.
Fokus var først og fremmest på sikkerhed og respekt for færdselsregler. Dernæst delte vi deltagerne op i 4 grupper for at få sikkerhed, niveauindeling og hygiejne-hensyn til at gå op i en højere enhed. Efter et grundigt oplæg fra Thomas Bundgaard rullede rytterne ud på ruten i lækker aftensol.
AFGANG
Thomas Kørte i Pas Normal Studios T.K.O Bibs og en Mechanism jersey.
De to serier kan sagtens kombineres som du ser her. Men T.K.O er altid lidt frækkere i designet, ret anderledes og mere vovet. Og så er det noget man ser ganske få ryttere i.
Den hvide Rapha trøje i ser er en Pro team Training Jersey. Den er ganske interessant.
Prismæssigt ligger den en del under Pro team jerseyen, men rent kvalitetsmæssigt synes vi ikke du misser noget. Fedt bud på en jersey der er super lækker og til at betale.
SÅ ER VI I GANG
Ude på ruten stod det hurtigt klart at det første stykke ville gå hurtigt. Det var klart faldende terræn og med gode udsigtsforhold og ingen trafik var der fart over feltet. Friskheden i rytterne er altid sjov at se. Den vil i nok kunne se aftage lige om lidt. Ruten blev kørte fire til fem gange, afhængigt af niveau.
FLADBANE
Som vi nåede frem mod Mørke ramte vi rutens eneste egentlige flade stykke. Et stræk på knapt tusind meter, let nedsunket mellem markerne og med et udkig til rutens højeste punkt; området ved vindmøllerne. (Der skulle de op om lidt). På den flade strækning fik vi nogle fine skud af rytterne der nu lå strukket ud og kørte på enkelt linje.
Enkelte ryttere holdte sig inden for egne grænser, da de havde en løbskalender der skulle respekteres.
En note: Vi synes at Falconer hjelmen fra Sweet Protection ser hamrende godt ud på rytterne. I kan se den her:
VESTERSKOVGÅRDSVEJ
Rutens peak var en laban af en bakke. Problematikken bestod i at bakken steg 3 gange over ca 75 højdemeter og 1500 meter. Folk blev omgående delt op. Og for fotografen er det faktisk en fordel, da man ikke kæmper med for store grupper og for mange ryttere klumpet sammen.
“jeg synes det er en Lortebakke”, pustede Thomas Bundgaard ud, efter endt indsats. Vi er tilbøjelige til at give ham ret. I gruppe et blev bakken kørt som en spurt, stort set alle gangene. I de andre grupper holdt folk generelt mere fokus på egne grænser og på at konservere kræfterne. (som man jo egentlig bør gøre).
Landskabet bød på et herligt indslag fra Skulpturen “Sigurd, The Bird & The Red thing”. Billederne i ser på her er fra sidste omgang. Og viser de sidste anstrengelser fra rytterne, der nu alle havde nået smertegrænsen.
ENDELIG I MÅL
Da rytterne rullede i mål var det ret let at se, at turen havde været en del mere intens end sædvanligt. Og folk PEB! Over alt blev bakken nævnt og der blev spruttet og grinet når folk fortalte, hvordan de havde kæmpet med den. Og det er egentlig det der er det vidunderlige ved Velotons. For på tværs af ret varierende niveauer oplever folk samme kamp. Der er ingen der er for fine til at snakke og lytte til en der er med første gang og i kraft af at alle køre sig selv ud mod jævnbyrdige, så er ydmygheden ret stor. Det kan virkelig være svært i en gruppe med 15 mand, hvor 5 måske er enormt stærke.
Vi havde en fantastisk tur, hvor sommervejret ikke viste sig fra sin værste side og hvor folk virkelig skulle trække kaniner op af hatten for at komme igennem.
Tusind tak for nu til alle deltagere.